Selvstændigt sætte mig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis.

Udforske materiale jeg finder omkring Kolbs læringscirkel.
Reflektere over hvilken læringsstil jeg foretrækker samt vurdere, hvordan jeg kan bruge dette fremadrettet.

Kolbs læringscirkel er en cyklisk proces, der består af konkret erfaring, reflektiv observation, abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. Undervejs vil man være inde i alle de forskellige faser, hvor man hele tiden bygger videre på det, man har lært.

Konkret erfaring: Man oplever noget nyt, en situation eller erfaring, eller en genfortolkning af en tidligere erfaring.

Reflektiv observation: Man reflekterer over den nye konkrete erfaring i lyset af det, man allerede ved. Her er man særligt optaget af sammenhængen mellem erfaring og forståelse.

Abstrakt konceptualisering: Her giver refleksionen mulighed for nye idéer eller en modificering af et allerede eksisterende koncept.

Aktiv eksperimentering: Man gør brug af det, man har lært, og ser hvordan det udfolder sig.

Kolb mener, at det er muligt at starte i hvilken som helst del af cirklen og derefter følge den logiske rækkefølge, han har stillet op. Det er alligevel først, når man har været igennem hele cirklen, at man oplever effektiv læring. Ifølge Kolbs perspektiv kommer viden derfor ved at cyklisk bevæge sig mellem at gøre og at tænke. Dette understøtter hans udsagn om, at læring er “transformationen af erfaring” og ikke bare tilegnelse af fakta.

Kolbs læringscirkel har desuden fokus på fire forskellige læringsstile. Han understreger, at forskellige mennesker har helt naturligt forskellige læringsstile. Kolb mener, at vores læringsstil afhænger af to variabler: hvordan vi går til en opgave, og hvordan vi tænker eller føler omkring opgaven.

Kilde: SimplyPsychology – Kolb’s Learning Styles And Experiential Learning Cycle

Akkomodator (føle + gøre): En akkomodator har en mere hands-on stil, hvor det handler mere om intuition end logik. De foretrækker at bruge andres analyser og information frem for at lave deres egen analyse.

Konverger (tænke + gøre): Lærer bedst, når det er konkrete opgaver eller problemer, der skal løses. De kan godt lide at eksperimentere med nye idéer og arbejde med praktiske opgaver.

Diverger (føle + observere): Foretrækker at observere og samle information. Er god til at se ting fra flere forskellige vinkler og reflektere.

Assimilator (tænke + observere): En logisk tilgang til opgaven, hvor teori, modeller og struktureret viden vægtes højt. En assimilator er glad for at læse, analysere og organisere information.

Kolbs læringscirkel er kritiseret for at være for simpel og ikke tage højde for den komplekse, ikke-sekventielle måde, mennesker lærer på i den virkelige verden. Det kan være, at man gentager et trin flere gange, springer over eller bevæger sig igennem dem i en anden rækkefølge. Hvis man tager Kolbs læringscirkel uden at tage højde for dette, kan det medføre, at man besværliggør læring og overser den spontane, rekursive måde, læring ofte sker på.
Det er desuden ikke taget højde for kulturelle eller sociale kontekster, som kan forme læring.
Hans læringscirkel bygger desuden på evidens, som ikke nødvendigvis kan bekræfte, at disse forskellige læringsstile kan forbedre læring.

Siden Kolbs læringscirkel blev udviklet, er der kommet flere andre alternative rammeværk, som tager højde for social kontekst, feedback-loops og læringsbehov i udvikling.

Når jeg kigger på Kolbs læringscirkel og de læringsstile, han har beskrevet, kan jeg se, at jeg læner mig mest op ad akkomodator og konverger. Det vil sige, at jeg bedst lærer ved at kaste mig ud i tingene, prøve, fejle og justere. Jeg får desuden meget ud af at løse konkrete problemer og at få tingene til at virke. Det betyder, at jeg kan starte med at gøre, fx tegne, afprøve og kode. Dette skal derefter følges op med at koble teori på, som understøtter og/eller udfordrer det, jeg har lavet, hvorefter jeg kan reflektere og observere.