Uge 43 – Nye læringsmål
Dato: 21-10-2025 | Uge: 43
Kontekst
Proces og læringsmål
Mål
Evaluere den foregående periode og opstille nye individuelle læringsmål for de næste 14 dage.
Proces
Evaluere den foregående periode: hvad gik efter planen, hvad gik ikke som forventet, hvad har jeg lært af det, og hvordan skal de næste 14 dage se ud.
Resultat
I den foregående periode havde jeg disse læringsmål:
- Overveje, hvordan jeg kan forbedre mine arbejdsprocesser ved at bruge feedbackens tre elementer.
- Skrive UnitTests, der kan bidrage til at kvalitetssikre driften af microservicen.
- Implementere en Kafka-adapter, der kan lytte til et topic fra IngestionService.
- Implementere en Kafka-adapter, der kan publicere events på et nyt, dedikeret topic.
- Undersøge, om implementering af en LLM kan være med til at berige metadata yderligere.
Det skal nævnes, at uge 42 var efterårsferie, hvorfor jeg laver dette indlæg i uge 43 i stedet for uge 42. De sidste par uger er ikke gået helt, som jeg havde forestillet mig, da min test af originale billeder af maskiner afslørede et behov for supplering ved brug af en Large Language Model for at kunne berige metadata og kategorisere maskintyper. Jeg har derfor omprioriteret og brugt kræfter på at udforske denne del. Perioden har lært mig, hvor vigtigt det er at være omstillingsparat, når testresultater viser svagheder, man ikke har forudset. Testen fungerede som feedback, jeg kunne bruge i min feedforward-proces. Samtidig gav den anledning til abstrakt konceptualisering, hvor jeg kunne modificere min tilgang og finde en ny måde at løse problemstillingen på.
Overveje, hvordan jeg kan forbedre mine arbejdsprocesser ved at bruge feedbackens tre elementer
Jeg har brugt tid på at sætte mig ind i feedbackens tre elementer og føler, at det er et rigtig godt supplement til Kolbs læringscirkel (se mere her: Uge 41).
Skrive UnitTests, der kan bidrage til at kvalitetssikre driften af microservicen
Læringsmålet omkring UnitTests, der bidrager til kvalitetssikring, tager jeg med mig ind i den næste periode, da jeg ikke har fået arbejdet med dette endnu.
Implementere en Kafka-adapter, der kan lytte til et topic fra IngestionService og
Implementere en Kafka-adapter, der kan publicere events på et nyt, dedikeret topic
Læringsmålene omkring Kafka tager jeg videre med mig til denne periode, da jeg primært har undersøgt, hvad der skal til for at kunne implementere Kafka, men ikke er gået i gang med selve implementeringen endnu.
Undersøge, om implementering af en LLM kan være med til at berige metadata yderligere
Jeg har brugt tid på at teste Google Vision Cloud med billeder, der er originale og ikke ligger på nettet i forvejen (se her: Uge 41 – Del 2). Resultatet fra denne test har gjort, at jeg har brugt meget tid på læringsmålet omkring overvejelser vedrørende implementeringen af LLM. Jeg er derfor gået i gang med at kigge på dokumentation og udvælgelse af leverandør. Desuden har jeg begyndt arbejdet med HLD og LLD i forbindelse med implementeringen af LLM i systemet.
Nye læringsmål for de næste 14 dage:
- Implementere LLM ved at refaktorere HLD og LLD.
- Skrive UnitTests, der kan bidrage til at kvalitetssikre driften af microservicen.
- Implementere en Kafka-adapter, der kan lytte til et topic fra IngestionService.
- Implementere en Kafka-adapter, der kan publicere events på et nyt, dedikeret topic.
Videre plan
Uge 43: Refaktorere HLD og LLD for implementering af LLM.